image image image image

LEF 5

image MODSTANDERE

El Aida hed en dronning blandt vanahai i den mytologiske tid. Hun var smuk og krævende, forventede at enhver ville underkaste sig hendes skønhed og lyde hendes mindste bud. Sådan havde det været i hele hendes liv, ingen kunne få sig selv til at sige hende imod. En dag blev hun forelsket i den allerede gifte valkriger Ammon, der ikke ville have hende eller føje hende på nogen måde. Det gjorde El Aida så rasende, at hun sendte sine soldater ud for at hente Ammon, men han dræbte dem alle på nær en og sendte ham tilbage med besked om, at hun skulle lade ham i fred. Men El Aidas vrede voksede blot og hun sendte bud til en mennesketjener men forstand på ånder. Hun havde hørt, at de kunne brygge så man blev uhelbredeligt forelsket. Heksen lavede den bryg hun bad om og sendte en spion afsted for at hælde den i Ammons mad. Men Ammon opdagede giften, han troede den ville dræbe han og bad sin kone bage en kage med giften i. Han tog kagen og bragte den til El Aida, der straks lukkede ham ind i den tro, at han nu var dødeligt forelsket i hende. Han bød hende kagen og sagde, at han havde fået den bagt alene for hendes skyld. Da hun spiste det første stykke blev hun så forelsket i sig selv, at hun ikke kunne tåle synet af andre og truede dem bort med lynild og torden. Ammon forstod at noget var galt, trak sit sværd og gik til angreb på den rasende El Aida. Men han var ikke stærk nok til at modstå hende og han døde for hendes knusende hånd. For denne forbrydelse blev hun dømt til døden og dræbt ved halshugning. Men hendes sjæl kunne ikke forlade denne verden; som straf for hendes grusomhed, måtte hun leve som ånd i den naturlige verden og opfylde ønsker for folk, som hun mødte på sin vej. Men hun hadede alle andre end sig selv og ønskede ikke at hjælpe nogen, så hun flygtede ind i de mørkeste skove, hvor hun slog sig ned. El Adia var den første FE og der i skovens mørke fik hun døtre, der igen fik døtre. Der findes ikke mange FEER, men de hører til nogle af Valhels farligste og ældste magter. Feer er ikke længere bare ånd, men er også fysiske. De er altid kvinder, blege og almindeligvis klædt i lette sorte klæder. Deres lange hår kan både være sort eller sølvblond, øjnene grønne og altid smukke. Men de er farlige, hader alle andre end dem selv.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2019-09-11 14:44:51

Gargoilen er en grotesk udhugget stenfigur, normalt lavet af granit og fremstillet til beskytte bygninger eller steder. Gargoilen kan ikke laves større end halvanden meter og udformes almindeligvis som små trolde- eller dragelignende bæster. Det er almindeligt at udforme gargoiler med vinger, der kan bruges til at svæve med, men ikke direkte flyvning. Så snart en gargoile er monteret på en bygning, vil den bevogte mod alle indtrængende, der søger at bryde ind. Gargoilen reagerer kun på konkret indbrud, hvis en dør eller et vindue er ulåst eller hvis der bruges en nøgle, vil det ikke aktivere gargoilen. Gargoilen stammer oprindelige fra vanahaifolket (2200fR-98fR), hvor de ligesom i dag blev fremstillet af stenhuggere og fortryllet med magii eller behandlet alkymistisk. Der fremstilles gargoile to steder i dag; Magus Narre og Rumanoth. Gargoiler fra Magus Narre fremstilles med magii og er de ulovlige ifølge DIO, mens de rumakanske gargoiler fremstilles alkymistisk og dermed lovlige.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2019-09-11 14:45:01

Det var den pagtistiske domprovst Nikolaus Natskade af Pagoden, den pagtistiske ghetto i Asit Dur, der skabte den første golem i 612. Det fortælles, at Gud talte til Nikolaus i en drøm og gav ham de hellige ord, der gjorde det muligt at gøre ler til liv. De følgende nætter byggede Nikolaus en figur af ler, en golem (vemlandsk for ’Liv’), nedfældede den hellige remse på et stykke papir og satte de i nakken på uhyret. Da han derpå fremsagde remsen, blev golem levende og Nikolaus gav den navnet Amon. Han skabte den til at beskytte pagtisterne i ghettoen, der på den tid ofte blev udsat for forfølgelse og chikane af den monopatiske befolkning. Den hellige remse for liv er gennem årene kopieret i et ukendt antal kopier og spredt i hemmelighed rund om i Valhel. Kun med den hellige remse, kan man fremstille en golem.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2019-09-11 14:45:12

Skabningen bygges af kropsdele af menneske-lig og derfor varierer udseendet alt efter de lig, der bruges. Fælles for skabninger er deres fæle og grimme udseende, huden trækkes så stramt over kroppen, at den næsten bliver gennemsigtig og svagt afslører blodårernes pulséren og musklernes bevægelser under den. Dens øjne løber konstant i vand, men har samtidig et skræmmende glødende blik. Skabninger har bevidsthed, er egocentriske og opmærksomhedskrævende som børn. De er aggressive og har let til vold, men de adlyder deres skaber i et og alt. Hvis deres skaber svigter dem og ikke giver den nødvendige opmærksomhed, udvikler skabningen et had mod skaberen og vil komme sin skaber til livs.
Den første skabning blev skabt i 912 af nekroalkymisten Wilbert Steinheuer og det startede en enorm interesse i kunsten af skabe liv blandt renæssancens nekroalkymister (900-1100). Steinheuers uhyre forvildede sig snart ned i landsbyen og skræmte folk, så de samledes i flok og drog til Steinheuers laboratorie. De satte ild til huset og Steinheuer brændte inde, men i mellemtiden havde uhyret set det hele på afstand og sætte ild til byen som hævn. Det er ifølge DIOs kætterkonvention af 1181 forbudt at lave skabninger.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2019-09-11 14:45:22

Varulven er et menneske, der lider af lykantropi og forvandles til en grusom ulv i menneskeform. De bliver gerne to en halv meter høje, tydeligt højere end deres menneskeskikkelse. De kan løbe på bagbenene og opnå høj fart, deres lugtesans er uovertruffen og deres sult enorm. De er stærke og frygtindgydende, viger ikke for noget og frygter intet, hverken kugler eller ild. Den forbandede forvandles når månen har samme fase som den havde, da mennesket fik forbandelsen og jæger mennesker, indtil den har slugt et hjerte. Da ophører forbandelsens effekt indtil til næste månefase.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2019-09-11 14:45:34